|
MC-KLUBBEN |
|
|
||
Klubben blev dannet sidst på sæsonen i 2003 efter at der var indrykket en lille annonce i Touring Nyt. Et par håndfulde modne mennesker mødtes i Århus, og man enedes om det sigende navn mcØSTJYSK35+ Det skulle sammenfatte ideen om en MC-klub for modne mennesker i det østjyske område. I dag er vi omkring 25 medlemmer fra Struer i nordvest til Hedensted i sydøst. Se klubbens hjemmeside her: www.ostjysk35.dk | ||
Vi kører små ture ud i det blå,
oftest med start fra McDonald i Tilst. Hertil kommer 2 årlige længere
ture, samt hvad der nu måtte byde sig af træf, f.eks. Træf
på Toppen eller Fyns
MC Festival. Vi har været på Rügen, Sjælland rundt, 2 x i Harzen samt Fyn, Sønderjylland og Bornholm rundt. Se fotos nedenfor. |
Det var stort da min genbo Ivar scorede klubbens vandrepokal ved julefrokosten 2006 |
|
|
Sept.-07. Tour de Thy.
En blæsende tur rundt i det nordvestligste Jylland. Lidt forviklinger omkring dobbelt-booking af vort overnatningssted, men det kunne slet ikke ændre ved, at det var en fin tur i et (for en østjyde)særpræget landskab. |
|
Bornholm - maj 2007. Den våde køretur til færgen i Køge vil vi sent glemme. Heldigvis levede solskinsøen op til sit navn da vi nåede frem, og vi havde nogle dejlige dage rundt på øen, og med en afstikker til Christiansø |
|
|
|
Sønderjylland rundt - og på tværs august 2006, med overnatning i Søren N.N's sommerhus på Rømø. Ualmindelig fin tur i strålende solskin. |
|
2006-turen til Harzen blev knap så
regnfuld som i 2005, men vi begynder efterhånden at tvivle på om et
begereb som 8 timer uden regn overhovedet kendes på de kanter.
Anyway - en fin tur var det.
Laila, Lone, Anette og Birgit. |
||
August 2005. Fyn rundt med en afstikker til Ærø. Her var vi heldige med vejret. En skyfri himmel og en hel week-end rundt på de kringlede fynske veje. Vi overnattede i Birgits dejlige sommerhus på Ærø, og fik guidet tour i Ærøskøbings gamle gader. |
|
|
Der sparkes dæk på parkeringspladsen foran hotellet. |
Harzen. Kr.Himmelfartsferien 2005.
Det blev en god tur trods regn og kulde. Det er en lang tur derned på de
kedelige motorveje, men umagen værd. Harzen byder på utrolig mange små
snoede veje som nok kan få den indre racerkører frem i en og anden.
Vi boede fint på Hotel Sauerbrey som er specialiseret i MC-turisme. Stedet kan kun anbefales. |
|
I august 2004 gik turen Sjælland rundt. Vi startede i Århus og tog færgen til Sjællands Odde. Herfra gik turen rundt i det mondæne Nordsjælland, og bl.a. besøgte vi kuntmuseet Louisiana. Vi overnattede hos formandens fru moder, og hende skylder vi stor tak for en usædvanlig gæstfrihed. Ikke mindst fordi vi selv drak den vin vi havde foræret hende ! |
![]() Tommy på Louisiana |
|
Færgetransport på Rügen |
En helt forrygende tur til Rügen i Kr. Himmelfartsferien 2004. Turen gik via Flensborg, Lübeck og Rostock til Stalsund, som var udgangspunktet for køreture i omegnen. Hjemturen gik med færge fra Rostock til Gedser, og igen færge fra Tårs til Spodsbjerg. En rigtig god tur, hvor vi også fik en smule indblik i den gamle DDR kultur. |